Dette kapitel er baseret på Lukas 15,11-32.
Lignelserne om det mistede får, den tabte drakme, og den fortabte søn, giver klare linjer om Guds medynkende kærlighed til dem som strejfer bort fra Ham. Selvom de har vendt sig bort fra Gud, efterlader Han dem ikke i deres ulykke. Han er fuld af venlighed og øm medynk mod alle, som udsættes for den listige fjendes fristelser.