Den lystige og tankeløse unge drømte lidt, idet han forlod sin faders port, om den smerte og længsel der var tilbage i faderens hjerte. Da han dansede og festede med sine vilde kammerater, tænkte han kun lidt om den skygge der var faldet over hans hjem. Og nu begiver han sig hjemad, med trætte og smertelige skridt, han ved ikke at nogen vågede efter hans hjemkomst. Men medens han stadig er “et stykke borte” opdager faderen hans skikkelse. Kærlighed ses hurtigt. Endog ikke flere års syndig degeneration kan skjule sønnen for sin faders øjne. Han ”fik medlidenhed, og løb, og faldt ham om hans hals” med en lang, klyngende og øm omfavnelse.