Advarslen genlyder ned langs slægtsrækken til os i denne generation. Er du, oh ubekymrede hjerte, et frugtesløst træ i Herrens vingård? Skal domsordene snart siges til jer? Hvor længe har du taget imod Hans gaver? Hvor længe har Han våget og ventet på en gengældt kærlighed? Plantet i Hans vingård, under gartnerens årvågne omsorg, hvilke privilegier har I ikke?! Hvor ofte har det blide evangeliebudskab ikke gyset i dit hjerte! Du har taget Kristi navn, i det ydre er du medlem af kirken som er Hans legeme, alligevel er du ikke klar over nogen levende forbindelse med det store kærlighedshjerte. Hans livs tidevandsbølge flyder ikke gennem dig. Hans karakters liflige nådegave, ”Åndens frugter,” ses ikke i dit liv. |