Så er det nu. Undskyldningerne for at afvise indbydelse til festen, dækker alle undskyldninger for at ikke tage imod evangeliets indbydelse. Mennesker erklærer at de ikke kan udsætte deres verdslige udsigter, ved at give evangeliets krav opmærksomhed. De regner deres timelige interesser som af større værdi end de evige sager. De velsignelser de har fået fra Gud, bliver en barriere der skiller deres sjæle fra deres Skaber og Genløser. De vil ikke afbrydes i deres verdslige jagt, og de ser til nådens budbringer: ”Gå for denne gang; når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde.” Apg 24,25. Andre fremhæver de vanskeligheder der som vil fremkomme i deres sociale forhold om de skulle adlyde Guds kald. De siger at de ikke kan tillade sig at komme i disharmoni med deres slægtninge og bekendtskaber. Derved beviser de selv at de er dem der beskrives i lignelsen. Festens vært betragter deres spinkle undskyldninger, som foragt for Hans indbydelse.