Ingen af undskyldningerne var reelt nødvendige. Den mand ”bliver nødt til at gå ud og se til” marken, har allerede købt den. Han skynder sig ud for at se, om det passer med hans interesser, og er optaget af hvad han har købt. Okserne var også blevet købt. At prøve dem var kun for at indfri køberens interesse. Den tredje undskyldning så slet ikke fornuftig ud. At den indbudte gæst havde giftet sig med en kone, forhindrede ham ikke at være med til festen. Hans hustru ville også være budt velkommen. Men Han havde sine egne planer for nydelse, og dette virkede mere ønskværdig for ham end den fest han var lovet at være med til. Han havde lært at finde behag i andre selskaber end hos værtsfolkene. Han bad sig ikke undskyldt, afviste det ikke på en høflig måde. ”Jeg kan ikke” er kun et dække for sandheden – ”jeg bryder mig ikke om at komme.”