Kristus ønsker at Hans tilhørere skal forstå at det er umuligt for menneskene at sikre sig sjælens frelse efter døden. ”Barn,” her fremstilles Abraham som ham der svarer, ”husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde, det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.” Derved viste Kristus det håbløse i at vente på en anden prøvetid. Dette liv er det eneste tidspunkt hvor mennesket kan berede sig for evigheden.