Selvom den rige mand var omgivet af livets luksus, var han meget uvidende om at han satte Abraham der hvor Gud burde have været. Hvis han havde påskønnet sine ophøjede privilegier og ladet Guds Ånd forme sit sind og hjerte, ville han i det hele taget have haft en position. Således er det med det folk han repræsenterede. Hvis de havde reageret på det guddommelige kald, ville deres fremtid have været helt anderledes. De ville have udvist sand åndelig skarpsindighed. De fik midler, som Gud ville have formeret, gjort tilstrækkeligt for at velsigne og oplyse hele verden med. Men de havde skilt sig så langt fra Herrens orden, at hele deres liv var forvansket. De brugte ikke deres gaver som Guds forvaltere, i overensstemmelse med sandhed og retfærdighed. De havde ikke regnet med evigheden, og resultatet af deres upålidelighed var hele folkets ruin.