I de sidste dage
Ved det afsluttende sceneri af denne Jords historie, skildres i slutningen af den rige mands historie. Den rige mand hævede at være Abrahams søn, men han blev skilt fra Abraham af en utilgængelig afgrund – en forkert udviklet karakter. Abraham tjente Gud, fulgte Hans ord i tro og lydighed. Men den rige mand havde ikke Gud og den lidende menneskeheds behov i tankerne. Den store afgrund der blev dannet mellem ham og Abraham, var ulydighedens afgrund. I dag er der mange der følger samme kurs. Selvom de er menighedsmedlemmer, er de ikke omvendte. De kan tage del i menighedens gudstjeneste, de kan synge salmen, ”Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud.” (Salme 42,2); men de bevidner falskneri. De er ikke mere retfærdige i Guds øjne, end den største synder. Den sjæl der længes efter spænding efter verdslige fornøjelser, med tanker der elsker skuespil fuldt ud, kan ikke tjene Gud. Ligesom den rige mand i lignelsen, sådanne vil disse ikke føre krig imod kødets lyster. Han længes efter at føje appetitten. Han vælger syndens atmosfære. Han rives pludseligt væk af døden, og han går ned i graven med sin karakter, af det livslange samarbejde med sataniske agenter. I graven har han ikke magt til at vælge noget, om det er godt eller ondt; for den dag et menneske dør, går hans tanker til. (Salme 146,4; Prædikeren 9,5. 6.)