I dag er der mange tæt op ad os, som sulter, er nøgne og hjemløse. Undlader vi, at give af vore midler til disse trængende og lidende mennesker, lægger vi en skyldsbyrde på os, som vi en dag er bange for at stå sammen med. Al havesyge fordømmes som afgudsdyrkelse. Det er en forhånelse i Guds øjne at give efter for det selviske på enhver mulig måde.