Ved at føre Israel fra Egypten, viste Herren atter Sin kraft og Sin barmhjertighed. Hans forunderlige arbejde under deres udfrielse fra trældom og hans behandling af dem under deres ørkenvandring, var ikke kun til gavn for dem. Dette skulle være forbilledlige lektier for omkring liggende folk. Herren åbenbarede Sig selv som en Gud over alle menneskers autoriteer og storhed. De tegn og undere han udførte for Sit folk viste Hans kraft over naturen og over de største af dem der tilbad naturen. Gud gik over Egyptens stolte land ligesom Han vil gå over jorden i de sidste dage. Med ild, storm, jordskælv og død forløste den store JEG ER forløste Hans folk. Han tog dem med ud af trældommens land. Han førte dem ”gennem den store og frygtelige ørken med slanger, øgler og skorpioner og med vandløse områder.” 5. Mos 8,15. Han frembragte vand ud af ”flinteklippen,” og gav dem føde af ”korn fra himlen”. Salme 78,24. Moses sagde: ”Herrens del blev hans folk, Jakob blev hans arvelod. Han fandt det i ørkenlandet, i den tomme, hylende ødemark; han kredsede om det, holdt øje med det, passede på det som sin øjesten. Som en ørn, der vækker sit kuld op, og flyver frem og tilbage over sine unger, bredte han sine vinger ud, tog det op og bar det på sine vinger. Det var Herren alene, der førte det, ingen fremmed gud var med ham.” 5. Mos 32,9-12. Derved bragte Han dem til sig, så de kan bo som under den allerhøjestes skygge.