Det jødiske folk blev ikke opmærksom på advarslen. De glemte Gud, og mistede deres høje privilegium af syne som repræsentanter. De velsignelser som de havde modtaget gav ikke verden velsignelser. Alle deres muligheder blev brugt til deres egen forherligelse. De berøvede Gud for den tjeneste som Han forlagte af dem, og de berøvede deres medmennesker religiøs vejledning og et helligt eksempel. Ligesom verdens beboere før syndfloden, fulgte de alle deres onde hjerters fantasier. Derved fik de hellige ting til at ligne en farce, og sagde: ”Sæt ikke jeres lid til de løgneord: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!” (Jeremias 7,4), medens de samtidig fremstillede Guds karakter forkert, vanærede Hans navn, og besmittede Hans helligdom.