Vi skal prise Gud på en håndgribelig måde, og gøre alt i vor magt for at fremme Hans navns ære. Gud viderebringer Sine gaver til os, så vi også kan give, og derved gøre Hans karakter kendt for verden. Under den jødiske husholdning, udgjorde gaver og ofre en væsentlig del af Guds tilbedelse. Israelitterne lærte at sætte en tiendedel af al deres indtægt til side til Helligdomstjenesten. Derudover skulle de bringe syndofre, frivillige gaver og takkegaver. Dette var midler til at støtte den evangeliske forkyndertjeneste med, på den tid. Gud forventer ikke mindre af os end Han forventede af Sit folk i gamle dage. Det store sjælevindingsarbejde må fremføres. Med tiende, med gaver og ofre, har Han sørget for dette arbejde. Derved har Han i sinde at evangelieforkynderarbejdet skal understøttes. Han kræver tienden som Sin egen, og den bør altid betragtes som en hellig reserve, der lægges i Hans forrådskammer, til at hjælpe Hans sag med. Han beder også om vore frivillige gaver og takkeofre. Alt skal bruges på evangeliets udsendelse til jordens yderste egne.