Da israelitterne indtog Kanaan, opfyldte de ikke Guds mål med at tage hele landet besiddelse. Efter at have fået en delvis sejr, bosatte de sig, for at nyde frugterne af deres sejre. I deres vantro og hang til magelighed, samlede de sig i de dele, der allerede var besejret, i stedet for at gå videre og indtage nyt territorium. Derved begyndte de at vige fra Gud. Idet de ikke fuldførte Hans mål, gjorde de det umuligt for Ham at opfylde Sit velsignede løfte for dem. Gør menigheden i dag ikke det samme? Når hele verden foraner dem, der behøver evangeliet, samler bekendende kristne sig der, hvor de selv kan nyde deres rettigheder. De mærker ikke nødvendigheden i at indtage nye territorier, føre frelsens budskab til regioner derude. De afviser at opfylde Kristi hverv, “Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen” Markus 16,15. Er de mindre skyldige, end den jødiske menighed var?