Med sit liv på jorden underviste Kristus i nøje opmærksomhed til de små ting. Det store genløsningsarbejde vejede hele tiden på Hans sjæl. Idet Han lærte og helbredte, blev alle sindets og kroppens kræfter belastet til det yderste; alligevel bemærkede han de mest enkle ting i livet og i naturen. Hans mest belærende lektie var dem, hvor Han illustrerede naturens enkle ting med Guds riges store sandheder. Han overså ikke Sine tjeneres ydmygeste behov. Hans øre hørte alle råb om det der behøves. Han var opmærksom på den forpinte kvindes berøring i skaren; de allermindste troens berøring førte til reaktion. Da han oprejste Jarius’s datter fra døde, mindede Han hendes forældre at hun måtte have noget at spise. Da han ved Sin egen kraft, stod op af graven, undlod han ikke at lægge de ligklæder pænt sammen, som han var lagt bort i.