Talentet der tages bort
Til den dovne tjener lød dommen, ”Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter.” Her vises det, ligesom med den trofaste arbejders løn, at det ikke kun er lønnen ved den endelige dom, men ved den gradvise gengældelsesproces i dette liv. Som det er i det naturlige, sådan er det i den åndelige verden: alle ubenyttede kræfter vil svækkes og gå til. Aktivitet er livets lov; lediggang er død. ”Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn.” 1 Korinter 12,7. Ansat til at velsigne andre, vokser hans gaver. Nøjes man med at tjene sig selv, formindskes de, og trækkes til sidst bort. Han som nægter at give det, som han har modtaget, vil til sidst finde at han ikke har noget at give. Han går med til at få det som virkelig forklejner og til sidst ødelægger sjælens evner.