Venlige impulser og handlinger
Dyrebare talenter er venlige følelser, generøse indskydelser og en hurtig forståelse af åndelige ting, og pålægger ham der har dem, et tungt ansvar. Alt skal bruges på Guds tjeneste. Men her fejler mange. Tilfreds med at have disse kvaliteter, får de ikke gjort aktiv brug af dem frem for andre. De bilder sig selv ind at de fik en anledning, hvis omstændighederne er gunstige, vil de gøre et stort og godt arbejde. Men de venter på anledningen. De foragter den stakkels gnigers snæversyn, som har ondt af en småskilling til den trængende. De ser at han lever for sig selv, og at han står til ansvar for sine misbrugte talenter. Med megen selvtilfredshed, drager de en modsætning mellem sig selv og disse snæversynede mennesker, føler at deres egen tilstand er meget bedre end deres foragtede medmennesker. Men de bedrager sig selv. Besidder man blot ubenyttede kvaliteter giver det blot støre ansvar. De som har stor kærlighed, er forpligtet over for Gud, at udvise denne, ikke blot for deres venner, men for alle, som behøver deres hjælp. De sociale muligheder er talenter, og de skal bruges til at hjælpe alle der er inden for vor indflydelse. Den kærlighed som kun viser venlighed mod nogle få, er ikke kærlighed, men selviskhed. Det vil ikke på nogen måde virke for sjæles gode eller til Guds ære. De som lader deres Mesters talenter ligge ubenyttede hen, er endog mere skyldig, end de som de foragter. Om dem vil der siges: I kender jeres Mesters vilje, men gjorde det ikke.