Mennesker er skyldig i røveri mod Gud. Deres brug af midler berøver herlighedens Herre, som burde spejles tilbage til Ham, ved at hjælpe lidende mennesker og frelse sjæle. De bedrager Hans betroede goder. Herren erklærer, ”Nu kommer jeg til jer og holder dom, jeg træder snart frem som vidne . . . . mod dem, der unddrager daglejeren hans løn, og dem, der afviser den fremmede, enken og den faderløse.” ”Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: »Hvordan bedrager vi dig? Med tiende og afgifter. Forbandet skal I være, når I bedrager mig, det gælder hele folket.” Malakias 3,5. 8. 9. “Og nu I, som er rige! . . . . Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer. . . . . I har samlet jer skatte til de sidste dage.” “I har levet mageligt og overdådigt her på jorden.” “Tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører.” Jakob 5,1-3. 5. 4.