Helligånden siger til den rige, og ikke mindst til den fattige: “I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt.” 1 Korinter 6,19. 20. Når mennesker tror dette, vil deres ejendomme være som en tillid, der skal bruges som Gud anviser, for at frelse de fortabte, og til lidendes og fattiges hjælp. For mennesker er dette umuligt, for hjertet klynger sig til dets jordiske rigdomme. Den sjæl der bindes til at tjene mammon er døv for menneskebehovets råb. Men hos Gud er alt muligt. Ved at beskue Kristi uforlignelige kærlighed, vil det selviske hjertes blødgøres og underlægge sig. Den rige mand vil blive ledt, ligesom farisæeren Saulus, sagde: ”Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre.” Filipperne 3,7.8. Så vil de ikke regene andet for deres eget. De vil glæde sig over sig selv som forvaltere af Guds mangfoldige nåde, og tjene alle mennesker for Hans skyld.