Nær burdens hus, står ti unge kvinder unge kvinder, iklædt hvidt. Hver bærer hver en oplyst lampe og en lille flaske med olie. De ventede længselsfuldt på at brudgommen skulle komme. Men det blev sent eftersom timerne gik; de ventende blev trætte og faldt i søvn. Ved midnatstid kunne råbet høres: ”Se, brudgommen kommer; gå ud for at møde ham” Da vågnede de sovende pludseligt op, og rejste sig op. De ser processionen bevæge sig, strålende med fakler og glad musik. De hører brudgommens stemme og brudens stemme. De ti piger griber deres lamper og begynder at fylde dem, i hast for at gå ud. Men fem har ikke fået fyldt deres flasker med olie. De havde ikke regnet med så stor en forsinkelse, og de havde ikke forberedt sig til nødssituationen. I fortvivlelse appellerede de til deres klogere ledsagere og sagde: “Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.” Men de fem der ventede, med deres fyldte lamper, havde tømt deres flasker. De havde ikke nogen olie at dele, og de svarede: ”Nej, der er ikke nok til både os selv og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.”