Kristus har lært klart, at de som fastholder åbenlys synd, må skilles ud fra kirken, men Han har ikke givet os lov til at dømme karakter og motiv. Han kender vor natur ganske godt, om dette arbejde skal betros os. Skal vi prøve at rykke dem op med rode fra kirken, som vi tror er falske kristne, så er vi sikre på at fejle. Vi betragter ofte de mennesker som håbløse som Kristus drager til sig. Skulle vi behandle disse sjæle efter vor ufuldkomne bedømmelse, ville det måske udslukke deres sidste håb. Mange, som selv tror, de er Kristus, vil til sidst findes for lette. Mange vil komme til himlen, som deres nærmeste medmennesker troede aldrig ville komme. Mennesker dømmer efter udseende, men Gud dømmer fra hjertet. Rajgræsset og hveden skal vokse sammen indtil høsten; og høsten er afslutningen af prøvetiden.