Det er ikke kun væksten i Kristi rige, som lignelsen om sennepsfrøet illustrer, men alle trin i den voksende erfaring som lignelsen fremstiller, og bliver gentaget. For Gud har en særlig sandhed og et særligt arbejde til enhver slægt i Hans menighed. Den sandhed som skjules for verdens vise og kloge, åbenbares for den barnlige og ydmyge. Det kræver selvopofrelse. Der er kampe at kæmpe og sejre at vinde. Fra første færd af er der kun få der forsvarer. De modarbejdes og foragtes af verdens store mænd og ved en verdenstilpasset kirke. Se Johannes Døber, Kristi forløber, står alene og irettesætte det jødiske folks stolthed og formalisme. Se de første evangelie-frontkæmpere i Europa. Hvor tilsløret, hvor håbløs, synes Paulus og Silas’ mission ikke, de to teltmagere, da de med deres kammerater to skibet fra Troas til Filippi. Se den aldrende Paulus, i lænker forkynder Kristus i Kejsernes fæstninger. Se de små slave- og bondesamfund i konflikt med det imperialistisk hedenske Rom. Se Martin Luther modstå den mægtige kirke, som er mesterstykket i verdens visdom. Se ham holde fast på Guds ord, imod kejseren og paven, erklære: ”Her står jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælp mig.” Se John Wesley forkynde Kristus og Hans retfærdighed midt i formalisme, sanselighed og hedenskab. Se nogen bebyrdet med den hedenske verdens veer, bede indtrængende om at blive ført til Kristi kærlighedsbudskab. Her er gejstlighedens svar: ”Sæt dig ned, unge mand. Når Gud ønsker at omvende hedningene, vil Han gøre det uden jeres hjælp eller min.”