Kristi illustrerende lektier kapitel 6. 82.     Fra side 82 i den engelske udgave.tilbage

Andre lektier fra frø-udsåningen

Plantens gradvise udvikling fra kornstadiet, er en forbilledlig lektie i børneopdragelse. Der er ”først strå, så aks, så fuld kerne i akset.” Han som gav denne lignelse skabte de bittesmå korn, gav dem deres livsvigtige egenskaber, og forordnede de love som styrer dets vækst. Og de sandheder, som lignelsen lærer blev gjort til levende virkelighed i Hans eget liv. Han fulgte den guddommelige vækstorden i både Hans fysiske og Hans åndelige natur, som illustreres ved planten, ligesom Han ønsker alle de unge skal gøre. Selvom Han var himlens Majestæt, herlighedens Konge, blev Han et lille barn i Bethlehem, og repræsenterede det hjælpeløse barn for en tid, som er i sin moders omsorg. I barndommen gjorde han et lydigt barns gerninger. Han talte og handlede med et barns klogskab, og ikke som en mand, ærede Sine forældre ved at gennemføre deres ønsker på en hjælpsom måde, efter et barns evner. Men ved hvert trin i hans udvikling var Han fuldkommen, med et syndfri livs fuldkomne og naturlige nåde. Den hellige skrift skriver om Hans barndom: ”Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.” og om ungdom står der: ”Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.” Luk. 2,40. 52.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.