Men Kristus som den dyrebare perle, og vort privilegium at besidde denne himmelske skat, er temaet som vi behøver at dvæle ved. Det er Helligånden som åbenbarer den prægtige perles værdifuldhed for mennesker. Tiden for Helligåndens magt er i en særlig forstand tidspunktet hvor den himmelske gave eftersøges og findes. På Kristi tid hørte mange evangeliet, men deres tanker var formørket af falsk lære, og de anerkendte ikke at den ydmyge galilæiske lærer var sendt af Gud. Men efter Kristi himmelfart, blev Hans tronbestigelse i Hans formidler-rige fremhævet ved Helligåndens udgydelse. Ånden blev givet på pinsefestens dag. Kristi vidner proklamerede den opstande Frelsers kraft. Himlens lys trængte ind i deres formørkede sind, som var blevet bedraget af Kristi fjender. Nu så de Ham som ”ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.” Apg. 5,31. De så at han var omgivet af himlens herlighed, med uendelige rigdomme i Hans hænder, til at give alle, som vil vende bort fra deres oprør. Idet apostlene fremsatte den Faderens Enbårne, blev tre tusinde sjæle overbevist. De kom til at se sig selv som de var, syndige og besmittede og Kristus som deres ven og Genløser. Kristus blev opløftet, Kristus blev forherliget, ved at Helligåndens kraft hviler over mennesker. Disse troende så Ham i tro som Ham, der bar ydmygelsen, lidelse og død så de ikke går fortabt, men får evigt liv. Kristi åbenbaring ved Ånden, fik dem til at erkende fornemmelsen af Hans kraft og majestæt, og de rakte deres hænder ud til ham, og sagde: ”Jeg tror.”