Menneskets fald fyldte hele himlen med sorg. Englene lagde deres kroner bort og ophørte med deres lovsange. Harpernes toner forstummede. Den verden, som Gud havde skabt, ville blive fyldt med skabninger, som var hjemfaldne til elendighed, sygdom og død, og der var ingen udvej til frelse for dem; det så ud, som hele Adams familie måtte dø. Men Guds Søn, himlens ophøjede Herre og englenes fyrste, havde medlidenhed med den faldne slægt. Gud lagde i sin kærlighed en plan til at forløse menneskene. Jesus trådte frem for Faderen og bad for dem, som har syndet; han tilbød at give sit liv til en genløsnings betaling for mennesket, at lide straffen selv, for at Adam og hans efterkommere atter kunne komme i nåde hos sin skaber og få adgang til sit edenhjem gennem Kristi blod og fortjeneste, når de ville adlyde Guds lov.