Pludselig oplyses himlen med herrens klarhed. Hyrderne forfærdes. De ser ikke straks de mange tusinde engle, som er forsamlede i himlen over dem, og de ved ikke, hvad der kan være årsag til den store herlighed, som oplyser hele egnen. Medens hyrderne fyldes med forfærdelse, åbenbarer engleskarens anfører sig for dem og stiller deres frygt, idet han siger: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« Og i det samme var der med englen en mangfoldig himmelsk hærskare som lovpriste Guds og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag.« (Luk 2, 8-14)