Kristi første komme var den største begivenhed, som havde sket siden verdens skabelse; men medens vor frelseres fødsel glædede himlens engle, var denne begivenhed ikke velkommen for jordens konger. Da de vise mænd tydelig for talte deres ærinde i Jerusalem, nemlig, at de søgte efter Messias, jødernes konge, thi de havde set hans stjerne i østen og var kommet for at tilbede ham, kom staden i stor bevægelse. Disse rygter blev straks bragt for Herodes, som blev meget oprørt derover. Hans mistanke og misundelse blev opvakt, og han udrugede en mørk plan i sit ondskabsfulde hjerte. Medens jøderne viste sløv ligegyldighed, idet de hørte de vise mænds beretninger, blev Herodes overordentlig interesseret og oprørt. Han sammenkaldte ypperstepræsterne og de skriftkloge og forlangte, at de skulle ransage de profetiske ord omhyggelig og sige ham, hvor deres konge skulle fødes. Deres ligegyldighed og tilsyneladende uvidenhed, idet de søgte i deres bøger, ophidsede den oprørske konge. Han tænkte, at de søgte at skjule sandheden for ham med hensyn til Messias' fødsel og befalede dem at ransage nøje angående deres forventede konge. »Men da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; og han samlede alle folkets ypperstepræster og skriftkloge og søgte hos dem at få at vide, hvor Kristus skulle fødes. Og de sagde til ham: »I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved profeten: »Og du, Bethlehem i Judas land, du er ingenlunde den mindste blandt judas herskere; thi af dig skal der udgå en hersker, som skal være hyrde for mit folk Israel!« (Matt 2, 3-6) Herodes modtog de fremmede fra Østerland med tilsyneladende agtelse; men deres hentydning til, at en konge var født, som skulle regere i Jerusalem, vakte misundelse og had i kongens hjerte; thi han tænkte, at dette barn måske kunne blive hans medarbejder og drive ham og hans arvinger fra tronen. Han blev henrevet af skinsyge og djævelsk vrede og besluttede at dræbe den unge konge; men han påtog sig alligevel et roligt udseende og forlangte at samtale med vise mænd i enerum. Han spurgte dem nøje om tiden, da de havde set hans stjerne. Han lyttede til beretningen om Kristi fødsel med forstilt glæde og forlangte, at de vise øjeblikkelig skulle fortælle ham alt, hvad de kunne få at vide om denne sag, for at han kunne være en af de første, der bragte Messias sin hyldest.