Kristi liv kapitel 2. 25.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Kristi fødsel

Jødernes forstand var formørket, de havde intet lys i sig selv, og de forklarede profetierne i overensstemmelse med deres formørkede forstand. Satan førte dem af sted til fordærvelse, og Herodes var fast besluttet på at tilintetgøre jødernes håb ved at dræbe Kristus, så snart han kunne finde ham. Efter at han havde ventet længe på at få den ønskede oplysning af de vise mænd, frygtede Herodes for, at udførelsen af hans hensigt ville blive forhindret. Kunne disse mænd have anet, hvilken mørk gerning han havde forud besluttet at udføre? Kendte de hans plan, og søgte de bevidst at udgå ham? Han betragtede dette som en fornærmelse og en forhånelse og hans utålmodighed, misundelse og had tiltog. Han blev tilskyndet af Satan til at bringe sin plan til udførelse på den grusomste måde. Kunne han ikke udføre sin morderiske hensigt ved forstillelse og list, så ville han ved magt og myndighed bringe fordærvelse over alle jøderne. Han ville give dem et eksempel på, hvad deres konge kunne vente, dersom de forsøgte at sætte ham på tronen i Jerusalem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.