Jøderne havde opvakt Herodes' misundelse og had mod Kristus ved sin falske udlæggelse af profetierne. De fremstillede Frelseren og hans gerning på jorden i et fuldkommen falsk lys. Jødernes store æresyge og stolte pral bevirkede ikke, at Frelseren blev dræbt kort efter sin fødsel, således som Satan først havde beregnet, men førte ulykke over dem selv og fyldte deres hjem med klageråb. Profeten Jeremias siger, idet han omtaler et syn: »En røst hørtes i Rama, gråd og megen jamren; Rakel græd over sine børn og ville ikke lade sig trøste, thi de er ikke mere.« (Matt 2,18) Herodes levede ikke længe, efter at han havde udført denne blodige handling. Han blev tvunget til at give efter for en magt, som han ikke kunne overvinde, og døde en forfærdelig død.