Præsterne gjorde sig ikke samvittighed over at deltage i de mest uærlige og forbryderiske handlinger for at opnå deres hensigter. De mænd, som beklædte ypperstepræstens embede på Kristi tid, blev ikke udvalgt af Gud til denne hellige gerning. Deres store higen efter at få dette embede kom af lyst til af få magt og anseelse. De søgte at komme i en anden stilling, hvor de kunne herske og bedrage andre under fromhedens skin, uden frygt for at blive opdagede. mænd med fordærvede hjerter søgte ypperstepræstens ophøjede embede og fik det ofte ved bestikkelse og snigmord.