På denne tid var jøderne under romernes herredømme, og præsterne havde ingen ret til at straffe forbrydelser med døden; det var overladt til de fremmede embedsmænd. men ypperstepræstens embede gav ham ikke desto mindre stor magt og indflydelse. Han var ikke blot rådgiver og midler, men tillige dommer, og ingen kunne appellere til nogen højere domstol. I sine kunstig virkende hellige klæder med ædle stene på brystpladen der funklede med en herlig glans, frembrød han et imponerende skue, som opvakte forundring, ærbødighed og frygt hos alle samvittighedsfulde, oprigtige tilbedere. Ypperstepræsten skulle på en særlig måde repræsentere Kristus. Men Kristi præstedømme kunne dog ikke tilfulde afbildes ved Arons. Guds Søn skulle blive »en præst evindelig efter Melkizedeks vis.« Melkizedeks præstedømme kunne ikke overføres fra en til en anden; ingen anden præst skulle komme efter Kristus.