De unyttige skikke og ceremonier, hvormed jøderne havde fordærvet sin religion, bragte en tung byrde på folket, især på fattige, og da de stod under romernes herredømme, måtte de også betale skat til dem. Jøderne kunne ikke finde sig i dette herredømme og så fremad til den tid, da de som et folk skulle triumfere ved Messias, den mægtige Frelser, som profeterne havde forkyndt. Deres forestillinger om den kommende Frelser var meget snævre; de forventede, at hans skulle tilegne sig kongelig ære og med våbenmagt overvinde deres undertrykkere og tage Davids trone i besiddelse. Dersom de havde studeret profetierne med ydmyghed og et åndeligt opladt øje, så ville de ikke have faret så meget vild og overset de profetier, som henviser til Kristi første komme i fornedrelse, eller anvendt de profetier fejl, som taler om hans andet komme med kraft og stor herlighed. Men de var stolte og fordærvede, ærgerrige og herskesyge; derfor kunne de ikke bedømme hellige ting. Af denne grund var de ikke i stand til at skelne mellem de profetier, som henviste til Kristi første komme, og de som henviste til hans andet komme, og de mente, at han skulle komme første gang i herlighed og kraft, således som profetierne havde beskrevet hans andet komme.