Deres første lyst var at få storhed og ære som et folk. Formålet for deres ærgerrighed var at få et jordisk rige, der, som de formodede, ville omstyrte romernes herredømme og bringe dem under jøderne, medens de selv fik magt og myndighed til at herske over dem. Jøderne havde i deres undertrykkeres myndighed til at herske over dem. Jøderne havde i sine undertrykkeres påhør pralet af, at de snart ville afkaste det romerske åg. Deres herlige regering ville snart begynde, og den skulle blive endnu mere ophøjet og herlig, end den var på Salomons tid. De forventede en mægtig fyrste, som skulle regere på Davids trone, og hvis rige skulle vare evindelig. Deres stolte og høje ideer om den kommende Messias var ikke i harmoni med de profetier, som de foregav at kunne udlægge. De var åndelig blinde og var blindes vejledere.