Da tiden var fuldkommen, vidste englene i himlen at frelserens komme til jorden var nær. De forlod himlens herlighed for at se, hvorledes han blev modtaget af dem, som han kom for at frelse og velsigne. De havde set hans ophøjelse i himlen, og de ventede, at menneskerne ville modtage ham på en ærefuld måde, som passede til hans ophøjede karakter og herlige gerning. Idet de nærmer sig jorden, kommer de først til det folk, som Gud har udvalgt blandt andre, for at de skulle være ham en synderlig ejendom. men de finder ingen stor interesse blandt jøderne. Disse venter ikke med længsel på at blive de første, som tager imod forløseren og byder ham velkommen. Guds engle ser med forbavselse, hvor ligegyldigt og uvidende folket er om livets fyrstes komme. Der sker ingen forberedelser i templet for at byde verdens Frelser velkommen, selvom det blev helliget ved daglige ofringer, der afbildede hans komme og var et forbillede på hans død. Farisæerne vedbliver at gentage deres lange, meningsløse bønner på gaderne for at blive hørt af mennesker. Trods deres hykleriske gudsdyrkelse påstår de, at de er Guds udvalgte folk, og de forkynder loven op ophøjer sagn, medens folk i andre nationer tror på fabler og tilbeder falske guder. Alle er uvidende om den store begivenhed, som profeterne har forudsagt.