Gud havde vist Josef og Maria stor ære, idet han betroede sin søn til deres omsorg. Engle havde forkyndt hans fødsel, og vise mænd fra Østerland havde tilbedt ham. Gud havde vejledt Josef for at bevare Frelserens liv. Men Kristi forældre havde fordybet sig så meget i samtale med deres venner, at de vendte fra Jerusalem med skaren, at de havde glemt deres hellige pligt. En hel dag kom Jesus ikke i deres tanker, selv om de ikke burde have glemt ham et øjeblik. Da de fandt Jesus, og deres bekymring forsvandt, indrømmede de ikke deres egen efterladenhed, men irettesatte ham. Denne irettesættelse overførte ham mildt, men dog bestemt til dem selv. Ved denne anledning åbenbarede Jesus for første gang sit sande forhold til Gud. Hans ord til Maria viser at han endda i sin barndom ikke var uvidende om sin himmelske mission. Selv om hans forældre ikke tilfulde kunne forstå hans ord, så fattede Maria dog til dels deres betydning. Hun vidste, at Jesus ikke hentydede til sin jordiske Fader, men til Jehova, og hun bevarede ikke blot hans ord for at overveje dem i fremtiden, men hun lagde også den undervisning på hjerte, som de indeholdt, og fik gavn deraf.