Når menneskene er ligegyldige med hensyn til Kristi nærværelse og i sin samtale glemmer ham, hvis navn de bekender i håb om evigt liv, så unddrager Jesus sig fra deres fællesskab, og det samme gør englene, som udretter hans vilje. Disse rene, hellige ånder kan ikke opholde sig iblandt dem, som ikke ønsker Jesu nærværelse, eller lægger mærke til hans fraværelse. De hendrages ikke til det selskab, hvor sjælen vendes bort fra himmelske ting. Af denne grund er der ofte megen bekymring og modløshed blandt dem, som bekender sig til at følge Kristus. Ved at efterlade stille betragtninger, årvågenhed og bøn taber de alt, som har sand værdi. De guddommelige lysstråler, som udgår fra Jesus, skinner ikke i deres hjerter, og de opmuntres ikke ved hans hellige, forædlende indflydelse. De indhylles i mørke, fordi deres ligegyldige, uærbødige ånd har adskilt Jesus fra deres selskab og bortfjernet de tjenende engle fra dem.