Kort efter Johannes' fødsel åbnedes Zakarias' »mund og hans tunge, og han talte og priste Gud. Og der kom en frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas bjergegn. Og alle, som hørte det, lagde det på hjerte og sagde: hvad mon der skal blive af dette barn? Og Herrens hånd var med ham. Og Zakarias hans fader, blev fyldt af den Helligånd, og han spåede.« »Men barnet voksede og blev styrket i ånden og var ude i ørkenerne indtil den dag, han fremstillede sig for Israel.«