Kristi liv kapitel 4. 51.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Johannes døberen

Hele det jødiske folk synes at blive påvirket ved Johannes' virksomhed. Guds trusler på grund af deres synder, som profeten fremholdte, forskrækkede dem en tid. Personer af alle klasser, høje og lave, rige og fattige, underkastede sig de fordringer, hvilke profeten fremstillede som en nødvendig betingelse, for at de kunne få del i det rige, han forkyndte. Folket kom til ham, som om de alle var kommet overens derom. De angrede og bekendte deres synder, og mange af dem blev døbte af ham i Jordan til vidnesbyrd om sin anger. Dette værk skulle berede vejen for Kristi virksomhed. Mange blev overbeviste af de klare sandheder, som denne trofaste Profet forkyndte. Men de, som forkastede lyset, blev indhyllet i tykt mørke, så at de var fuldt beredte til at vende sig bort fra alle beviser for, at Jesus var den sande Messias.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.