Johannes vedblev: »Men øksen ligger allerede ved roden af træerne; derfor, hvert træ, som ikke bærer god frugt skal afhugges og kastes i ilden.« (Matt 3,10) Han mindede dem om, at træets godhed beror på dets frugt. Hvis et træ ikke bærer frugt, eller hvis dets frugt er unyttig, så kan navnet, hvor berømt det end er, aldrig frelse træet fra fordærvelse. På samme tid som jøderne gjorde fordring på de velsignelser, som Gud havde lovet sit folk, led de under den forbandelse, hvormed han havde truet de ulydige. Men de angrede alligevel ikke deres synder som et folk eller ydmygede sig for Gud. De smigrede sig selv med, at Herren ville vedblive at antage dem som sit folk og velsigne dem frem for andre, trods deres synder og ugudelighed, fordi han i fortiden havde bevist dem så meget nåde og miskundhed.