Dette vidnesbyrd lød for at vække og stadfæste troen hos dem, som var vidner til denne begivenhed og for at styrke Frelseren til hans værk. Selv om verdens synder var lagt på Kristus, og han fornedrede sig selv, så at han påtog sig det faldne menneskes natur, så erklærede dog denne røst fra himlen, at han var den evige Guds Søn. Således anerkendte Gud forløsningens plan og bevidnede, at han fik menneskeslægten ved Kristus som dens stedfortræder og borgen (sikkerhed) - vidnede, at han ville forene den faldne slægt med sig selv og åbne himlen fra deres bønner gennem sin søns midlergerning.