Johannes blev dybt bevæget, da han så, at Jesus knælede i bøn og med tårer søgte at få sin faders velsignelse. Da lyset og herligheden fra himlen omskinnede ham, og han hørte den røst, som vidnede om Kristi guddommelige karakter, genskabte Johannes det tegn, som Gud havde lovet ham og var vis på, at verdens forløser var blevet døbt af ham. Med dyb følelse udstrakte han sine hænder og forkyndte for mængden, idet han pegede på Jesus: »Se det Guds lam, som bærer verdens synd. Johannes nærede nu ikke mere tvivl om, at Jesus var den sande Messias.