Det var Guds plan, at Kristus skulle påtage sig det faldne menneskes skikkelse og natur, for at han skulle fuldkommes ved lidelser. Han måtte selv udholde Satans heftige fristelser, for at han kunne forstå at komme dem til hjælp, som fristes. Troen på Kristus som Messias skulle ikke hvile på det, som man kunne se. Menneskene skulle ikke tro ham på grund af det tiltrækkende ved hans person, men på grund af hans karakters fortrinlighed, som overgik alt, hvad man havde set eller kunne få at se hos mennesker. Alle, som elskede dyd, renhed og hellighed, ville føle sig draget til Kristus, og ville se tilstrækkelige bevis på, at han var den Messias, som profeterne forud havde forkyndt. De, som troede på Guds ord, ville for gavn af vor frelsers lære og til sidst af hans forsoning.