Johannes var bekendt med de forskellige omstændigheder ved Jesu fødsel, og han havde også hørt om hans første besøg i Jerusalem og om den visdom og forstand, som Jesus lagde for dagen ved sin samtale med rabbinerne. Han troede, at Jesus var den lovede Messias; men han havde ingen klar forvisning derom. I tredive år havde Jesus levet stille og ubemærket og havde ikke udrettet noget, som kunne vise, at han var Messias. Der var derfor opstået tvivl hos Johannes, om han i sandhed var den, for hvem profeten skulle berede vej. Johannes overlod imidlertid denne sag til Herren og troede fast, at han i sin tid ville gøre alting klart. Gud havde åbenbaret ham, at den kommende Frelser ville komme for at få dåb af ham, og havde lovet at give ham et vist tegn, hvorpå han kunne kende Guds lam og fremstille han for folket som den længe forventede Messias.