Kristi liv står i stærk modsætning til jødernes, og det var netop af den grund, de ønskede at dræbe ham. Ypperstepræsterne, de skriftkloge og de ældste holdt af at bede på de mest iøjnefaldende steder, ikke blot i synagogerne, men på gadehjørnerne, for at menneskene kunne se dem og rose dem for deres gudsfrygt. Deres barmhjertigheds-gerninger blev udført på den meste offentlige måde for at kalde folkets opmærksomhed til dem. Deres røst lød i sandhed på gaderne, ikke blot idet de ophøjede sig selv, men også idet de stred med sådanne, som havde andre meninger, end de havde. De var hævngerrige, stolte, egenkærlige, uforsonlige. Her fremstilles ved profeten Kristi liv i fuldstændig modsætning til ypperstepræsternes, farisæernes og de skriftkloges.