Kristi liv kapitel 5. 56.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Kristi dåb

Johannes havde hørt om Jesu hellige liv og at han lærte, at han var Guds Søn. Hans liv var overenstemmende med det, som Herren havde åbenbaret for Johannes angående den hellige, som skulle oprejses i Israel og være uden synd. Johannes vidste også, at han skulle efterlade et eksempel for enhver angergivne synder. Da Jesus kom til Johannes for at døbes, kendte han ham straks som den, der var åbenbaret for ham. Han så en større fortrinlighed i Frelserens person og opførsel end i noget andet menneskes, som han kendte. Selvom han ikke kendte ham, så at han kunne være hel vis på, at han var Messias, så følte han dog en stærk overbevisning om, at han var den, om hvem Moses og profeterne havde skrevet. Endog hans blotte nærværelse indgød en hellig ærefrygt. Johannes havde aldrig før følt en sådan himmelsk indflydelse, som han følte, da han stod for Jesus, og han veg tilbage fra at døbe den, om hvem han vidste, at han var uden synd.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.