Kristus kom ikke for at bekende sin egen synd, men synden blev ham tilregnet for den, der skulle dø i synderes sted. Han kom ikke for at angre sine egne synder, men for at frelse dem, som havde syndet. Mennesket havde overtrådt Guds lov; Kristus skulle opfylde alt, hvad loven fordrede, og således efterlade os et eksempel på fuldkommen lydighed. »Se, jeg kommer,... for at gøre, Gud! din vilje.« (Heb 10,7) Kristus ærede Guds anordning, idet han lod sig døbe. Ved denne handling forenede han sig med folket som dets repræsentant og hoved. Som den, der skal ofres for mennesker, tager han deres synder på sig og bliver regnet blandt overtrædere. Han tager de samme skridt, som fordres af synder, og udfører den samme gerning, som enhver synder bør udføre. Efter sin dåb udholdt Jesus tålmodig alle de lidelser, som mødte ham i livet. Hans liv er et eksempel for dem, som frygter Gud, og viser, hvor meget de tålmodigt må lide som en følge af synden.