Da Jesus var kommet op af vandet efter sin dåb, knælede han på Jordans bred og bad. En nyt og vigtigt tidsafsnit begyndte for ham. Hans stille, afsondrede liv og fred skulle nu ophøre. Han havde været lykkelig i sit henrundne liv, medens han arbejdede flittig og opfyldte sine pligter som søn og således efterlod et eksempel for børn, ynglinge og mænd. Men han skulle nu begynde en ny, besværlig gerning. Kamp og fristelser, lidelser og død ventede på den sti, som hans fødder skulle betræde. Han følte dybt, hvilket højtideligt og alvorsfuldt øjeblik dette var, og hvilket stort ansvar han påtog sig. Idet han tiltrådte sit embede som Lærer, bad han sin himmelske Fader om styrke og hjælp; thi selv om han var fri for synd, var han dog sandt menneske og behøvede hjælp fra Gud.