Frelseren opløftede sine hænder, og hans blik syntes at skue ind i himlen, idet han udøste sin sjæl i bøn. Menneskenes synd og forhærdelse hvilede tungt på hans sind; thi han vidste, at blot få ville fatte hans nådes værk og tage imod den frelse, som han kom fra himlen for at bringe til dem. Han bad Faderen om styrke til at overvinde menneskenes vantro og synd, til at omstyrte Satans magt over dem og til at sejre over ham på deres vegne. Han bad om et tegn på, at Gud havde taget imod den faldne slægt gennem sin elskede søn.