Op gennem tiderne har Gud oprejste personer og gjort dem kvalificerede til at gøre et specielt arbejde for deres tid. Men ingen af disse fik overgivet alt det lys der er for verdenen. Kundskaben døde ikke sammen med dem, det var ikke Guds vilje at arbejdet om reformer skulle slutte med Luther, det var ikke Guds vilje at den kristne tro skulle dø ved Wesleys død. Det er den store leders befaling at arbejdet med reformer skal gå opad og fremad til sejr. Vi kan ikke tjene Gud ved at gøre det samme arbejde, som vore fædre gjorde. Vi står ikke på det samme sted som de gjorde, i udfoldelsen af sandheder. For at blive accepteret og æret på samme måde som dem, skal vi benytte os af det lys der skinner på os, ligesom de benyttede det lys der skinnede på dem. Vi skal gøre som de ville have gjort, hvis de havde levet i vore dage. Luther og Wesley var reformatorer på deres tid. Det er vor pligt at fortsætte dette arbejde. Hvis vi forsømmer at bruge det lys vi har fået vil vi ende i mørke og mørket vil blive af samme størrelse som det lys vi har forkastet.