Det store princip, som disse reformatorer Tyndal, Frith, Latimer og Ridley håndhævede, var den hellige skrifts ufejlbarlige myndighed som rettesnor for tro og livsførelse. De benægtede, at paver, kirkemøder, kirkefædre og konger havde ret til at herske over samvittigheden i religiøse anliggender. Bibelen var deres højeste myndighed, og ud fra den bedømte de alle læresætninger og påstande.