Ventetiden udløb, og Kristus kom ikke for at befri sit folk. De mennesker, der i oprigtig tro og kærlighed ventede på deres frelser, oplevede en bitter skuffelse. Men Gud nåede sin hensigt. Han stillede de mennesker, som bekendte sig til at vente på hans komme, på prøve for at se, hvad der boede i deres hjerte. For manges vedkommende havde ren og skær frygt været det eneste motiv. Den tro, som de bekendte sig til, øvede ingen indflydelse på deres hjerte eller deres liv. Da den ventede begivenhed ikke indtraf, sagde disse mennesker, at de ikke var skuffet, og var nogle af de første til at drive spot med de sande troendes sorg.